Randers Fjord Golfklub, Støvringgaardbanen Prøvgolf.nu! Randers Fjord golfklub
Sitemap   Kort, kørselsvejledning og afstande   Vejrudsigter fra DMI    Print siden
Menu


Der er 12 besøgende
online

Historien bag Randers Fjord Golfklub, Støvringgaardbanen

Randers Fjord Golfklub blev stiftet den 8. oktober 2002 - dengang med navnet Nørhald Golfklub og med det formål, at opbygge og drive en golfbane mellem Støvringgaard og Støvring i daværende Nørhald Kommune, få km nordøst for Randers. Til informationsmødet i Korshøjskolens festsal i Harridslev mødte 225 op, og allerede umiddelbart efter generalforsamlingen havde de første 42 medlemmer meldt sig til.

Halbestyrer Allan Voigt, Harridslev, gennemgik oversigtsplanerne over banen fra banearkitekt Michael Møller. Arkitekten havde i sine skriftlige kommentarer masser af lovord til arealet fra naturens hånd, og konstaterede bl.a., at området minder lidt om Eremitagesletten i Dyrehaven nord for København.
Revisor Finn Sørensen fra revisionsfirmaet Deloitte & Touche gjorde fyldigt rede for økonomien bag projektet og pegede blandt andet på, at de økonomiske vilkår for anlæg af golfbanen var særligt gunstige netop på det tidspunkt.

Til bestyrelse blev valgt Poul Mikkelsen, Harridslev, Jytte Pedersen, Harridslev, John Würtz, Støvring, Birgit Schultz, Gjerlev, Herluf Skjøtt, Kærby og Allan Voigt, Harridslev. Til suppleanter valgtes Birger Larsen, Harridslev og Karl Søgård, Mejlby.

I tiden efter det stiftende møde strømmede medlemmerne hurtigt ind. Fra myndighederne var der stillet krav i forbindelse med finansieringen om, at golfklubben pr. 1. april 2003 havde mindst 150 medlemmer, men dette antal passeredes allerede midt i november 2002! Medlemstallet var kort tid inden åbningen på mellem 325 og 350. I forbindelse med brylluppet mellem Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary den 14. maj 2004, var det en ære for Nørhald Golfklub at medvirke til Nørhald Kommunes bryllupsgave til parret - et livslangt medlemsskab af golfklubben.

Før klubbens stiftelse havde en arbejdsgruppe haft travlt længe. Jordarealet var udset og forhåndsaftaler om forpagtning truffet, budgetter og finansieringsmodeller var klar, og et EU-tilskud på 742.000 kr. faldt på plads omkring årsskiftet 2002/03.

Den 16. januar 2003 vedtog Nørhald Byråd enstemmigt "Lokalplan nr. 59" (pdf 2.5MB), der lægger rammerne til rette for golfbanen.

Golfbane-projektet er udført i samarbejde mellem Støvringaard Kloster, der ejer størsteparten af jorden, og daværende Nørhald Golfklub. Ud over opmåling i februar 2003 var den første fysiske handling, da man plantede "kronprinseegen" i Nørhald Kommune i maj 2003. Den er placeret ved hul 1, synligt fra klubhuset.



Selve anlægget begyndte den 11. juni 2003. For anlægget stod golfbanens arkitekt Michael Traasdahl Møller som tilsynsførende og Dan-Golf som totalentreprenør. Størstedelen af arbejdet kunne afsluttes i efteråret 2003, idet en række jordarbejder dog først er udført i foråret 2004.

Og så...

  • Den 1. maj 2004 kunne udslagsbanen tages i brug som den første del af Støvringgaardbanen
  • Den 29. maj 2004 blev par 3-banen givet fri til spil
  • Den 3. juli 2004 blev de første 9 huller af 18-hullers banen klar til spil
  • Fredag den 20. august 2004 kl. 16.00 kunne indvielsen af den samlede 18 hullers golfbane fejres!
    Den første dag med åbent på 18-hullers banen var søndag 22. august 2004
  • Ved generalforsamlingen den 30. marts 2009 ændrede klubben navn til Randers Fjord Golfklub.


 
Golfbox
Brugernavn:

Kodeord:

Hosted hos Danhost. Copyright © 2010 Randers Fjord Golfklub. All rights reserved