Randers Fjord Golfklub, Støvringgaardbanen Prøvgolf.nu! Randers Fjord golfklub
Sitemap   Kort, kørselsvejledning og afstande   Vejrudsigter fra DMI    Print siden
Menu


Der er 10 besøgende
online

Par 3 banen

Par 3 banenKlubben råder over en par 3 bane med 6 huller.

Par 3 banen kan benyttes af alle - både begyndere og øvede spillere til fx træning af det korte spil. De første 4 huller er alle under 100 meter. Efterfølgende kommer de sidste 2 huller, som er de sværeste med længder op til 150 meter og out-of-bounds til højre.

Lokalregler for Par 3 banen:

  • Der må ikke spilles med køller på par-3 banen
  • Hvide pæle: Out-of-bounds. Slaget slåes om og tælles med + 1 strafslag
  • Blå pæle med sort top: Der må ikke spilles i arealet, bolden droppes nærmeste vej ud og ikke nærmere flaget - uden straf
  • Grusvejen: Frit drop (kunstig belægning)
  • Der må ikke drives på hul 5, hvis der er trafik på vejen
  • Råb "FORE", hvis boldens retning er til fare for andre
  • Ret nedslagsmærker på greens, læg turf på plads
  • Bags og vogne må ikke anbringes på greens eller trækkes mellem greens og bunkers.

Lidt mere om de enkelte huller:
Hul 1:
Hullet er 97/81 meter langt. Kommer man for langt til højre ender man i roughen - og hullet er desuden beskyttet af en bunker foran green i højre side.

Hul 2:
Hullet er 94/79 meter langt. Hullet virker lidt længere, da det går lidt opad bakke. Der ligger en bunker til venstre for green, som er omringet af beplantninger, så undgå at skyde for langt.

Hul 3:
Hullet er 91/77 meter langt. Det virker som et forholdsvis kort hul, hvor man helst ikke skal skyde for langt, da det går stejlt ned af bakke lige bagved green, hvilket giver et meget svært indspil. Der ligger desuden en bunker i venstre side bagved green.

Hul 4:
Hullet er 73/63 meter langt. Det er banens korteste hul, men kræver præcision, da der er bunkers både foran og bagved green. Gå derfor efter midten af green eller spil ind fra en af siderne.

Hul 5:
Hullet er 142/128 meter langt. Hullet er banens længste og sværeste - et ret svært hul for nybegyndere, dels fordi det er forholdsvis langt og dels fordi der er out-of-bounds mod vejen, som løber langs hele højre side af hullet.

Hul 6:
Hullet er 125/105 meter langt. Det er banens næst sværeste hul, med en grusvej og et naturhegn langs hele højre side. Der er frit drop fra grusvejen men out-of-bounds langs hegnet. Hullet går meget nedad bakke, har en stor bunker i venstre side og en stejl skrænt lige bagved green, som giver et ret svært indspil.

 
Golfbox
Brugernavn:

Kodeord:

Hosted hos Danhost. Copyright © 2010 Randers Fjord Golfklub. All rights reserved